Øgenavne i Søværnet

 

En ny nøgleroman og opslagsværk over Øge, kæle og tilnavne i Søværnet med de morsomme historier bag øgenavnene.

 

I Søværnet, Søetaten, Flåden, Marinen, Den Kongelige Marine har man givet personer øgenavne, som denne bog omhandler siden Søværnets oprettelse den 10. august 1510. Man gav øgenavne til personer skibe, titler og tjenesteder m.m. Udover øgenavne havde man også i Søværnet tilnavne, som foruden skibsnummer blev brugt af befalingsmænd overfor menige gaster. Det kunne være navnet på den by, vedkommende kom fra, f.eks. Hvide Sande, eller dennes profession, f.eks. fisker.

 

Alle disse øgenavne, kælenavne og tilnavne skulle ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Søværnet altid har været udpræget. Således gav man indtil for få år tilbage officererne bedømmelse i humor.

 

Denne nøgleroman vil dog kun omhandle kendte officerer og befalingsmænd. Øvrige øge- og tilnavne om skibe, titler og tjenesteder m.m. er ganske udmærket beskrevet i stabslæge Leif Vanggårds bog Slang i Søværnet.

Uddrag af bogen:

 

Asger Rygvind. En kendt og ambitiøs kommandør, der som ung havde været skibschef på en af sejlkutterne. Her reddede han sig sit øgenavn, Asger Rygvind. Her en historie om Asger Rygvind fra min tid ved Kattegats Marinedistrikt (KGM): ” Netop som jeg var færdig med at gennemgå mit forslag, ringede telefonen. Det var stabsvagten Asger Rygvind, der ringede og beordrede kutteren på havet, idet der var observeret en mindre olieforurening ved Horns Rev……

 

 

Admirals Dræberen. En kendt kendt kadet og senere orlogskaptajn. Han var som kadet ikke den store ørn til havnemanøvre og havde nær slået en admiral ihjel. Her er historien: ”På broen var det en A-kadet med et russiskklingende navn, der skulle rigge broen til og lave havnemanøvre ud fra Vejle. En rimelig simpel procedure med et dobbeltskruet skib som NEPTUN. På sidedækket var jeg som næstkommanderende (NK) og leder af falderebsgasterne klar, og en ung B-kadet stod over for mig klar til fløjtesignalerne. På for- og agterdæk stod kadetter og menige klar i rørstilling, og langs sidedækket var resten af besætningen, med skibschefen forrest, linet op...

 

Benny Gunner.. En kendt orlogskaptajn og artillerist med fornavnet Benny - deraf tilnavnet. Han, der havde været på artillerikursus i England, lærte sine elever, hvordan man affyrer salut efter denne vise:” If I wasn't a gunner, I wouldn't be here - fire one, and If I wasn't a gunner, I wouldn't be here- fire two” etc. Han havde et svingende humør, og onde tunger påstod, at det var fordi han engang havde fået et kanonrør i nakken fra en servostyret 40 mm pjece.

Andre påstod, at sådan var alle artillerister. De var små og kortbenede, og havde store gamacher på, der altid skrabede dem i skridtet.

 

Golde Frans.. En kendt kommandørkaptajn. Her historien bag øgenavnet: ”Den nye kommandørkaptajn, der havde gjort tjeneste i Søværnets Operative Kommando (SOK) og senere i NATO hovedkvarteret BALTAP i Karup, havde skaffet sig et øgenavn i SOK. Det var Golde Frans.

Kabysrygterne fortalte, at han, der var meget upopulær hos de kvindelige konsoloperatører i SOK, havde fået dette navn, da han i et forsøg på at komme i bukserne på en af pigerne, havde fortalt, at der ikke var nogen fare ved at gå seng med ham, idet han jo var kastreret.

 

Røv og Pedaler. En kendt overfenrik gik i Auderød under navnet Røv og Pedaler. Han var en stor, overvægtig, halvskal-det, pæreformet fyr med en enorm bagdel og vom. Han cyklede altid rundt i lejren med det resultat, at når man så ham bagfra, var det eneste man kunne se, var hans store røv og så pedalerne - deraf øgenavnet.....

 

Porno Otto. En meget kendt oversergent og matrosregn-skabsfører, der i øvrigt ikke hed Otto til fornavn. Øgenavnet fik han, fordi han i ubådene viste pornofilm. Det startede, da pornografien netop var blevet frigivet i Danmark. Porno Otto startede med at købe en kasse med Weekend-Sex, som han solgte til skibe i udenlandsk havn....l

 

Sølvræven. En kendt seniorsergent og militærpolitileder på en flådestation. Øgenavnet fik han på grund af sit flotte, sølvgrå hår. Han blev også kaldt den Sønderjyske Hornhyler. Baggrunden for dette øgenavn kendes ikke. Her en lille historie fra hans tid i Esbjerg, hvor han viste initiativ: ”Efter at have købt lidt kraftigt ind syd for grænsen var vi så uheldige, at det var den emsige gamle tolder, der havde vagten.....

 

 

 

Læser anmeldelser:

 

Bengt Neumann: Herlig bog Kurt.

 

Bent Hoffmnann: Jeg har bogen. Well done. Pengene værd

 

Tom Frandsen::.En fantastisk bog, købte også en til den “Gamle” da han er nævnt i bogen

 

 

 

Blad anmeldelser: