Havet sletter ikke alle spor!

Denne nøgleroman, hvor alle personer og skibe er fiktive, har til formål at belyse, hvor galt det kan gå, når politikere og myndigheder som bl.a. forsvaret, trods gentagne advarsler og rapporter, vælger som Nelson ved slaget på reden, at sætte kikkerten for det blinde øje, og samtidig ikke forstår Murphys lov nr. 7, der siger:

”Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige”.

Opgaven og beredskabet var ellers klart formuleret således: "Målsætningen for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening på havet med olie og andre skadelige stoffer er:

 

"For olie:

 

at udbygge/vedligeholde bekæmpelsesmateriellet til/på et effektivitetsniveau, hvor beredskabet vil kunne imødegå middelstore olieudslip (i størrelsesordenen 10.000 tons) i danske og tilstødende farvande samt farvandet ved Grønland med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at begrænse skaderne på det omgivende miljø og med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at nedbringe de omkostninger, der måtte blive nødvendige for at bringe miljøet tilbage til sin oprindelige tilstand.

 

For andre skadelige stoffer end olie:

 

at være i stand til at kunne beskytte eget indsatspersonel.

For så vidt angår beredskabet er det også svært at se, hvordan det kan efterleve HELCOM aftalen, der siger, at der indenfor 12 timer skal sikres en velorganiseret, og tilstrækkelig bekæmpelse af forureningen på havet. De store miljøskibe er eksempelvis på 16 timers materielvarsel og har et personelvarsel, der er helt afhængig af om besætningen tager telefonen når der alarmeres, f.eks. hjemme på Falster eller på Bornholm. De er som alle i forsvaret pligtig til at møde indenfor 48 timer.

Uddrag af bogen:

 

ZEUS OKEANOS blev ved sammenstødet slået ud af kurs, men selvstyreren tog over og forsøgte at rette kursen op til den planlagte kurs foran de to skibe.

 

Kaptajnen ombord væltede ved sammenstødet med OCEAN LADY, bevidstløs af druk, ned af stolen og knaldede hovedet mod manøvrepulten. Resten af den sovende besætning ombord blev på brutal vis purret ud ved, for nogens vedkommende, at blive smidt ud af køjen. Overstyrmanden vågnede hurtigt og var klar over, at de enten havde været i en kollision eller en grundstødning - han fór op af køjen i underbukser. Ved elevatoren mødte han den styrmand og udkig, der skulle være på vagt. I elevatoren på vej op til broen gik den grufulde sandhed op for ham - at kaptajnen var på broen, alene og sandsynligvis beruset.

 

Da han sammen med de to andre kl. 0913 stormede ud af elevatoren, så de ca. 150 meter forude to store tankere tone frem. De var i færd med at overføre olie fra det ene skib til det andet - en såkaldt STS-operation – og de gav begge opmærksomhedssignal, blinkede med deres projektører og kaldte op på radioen. ZEUS OKEANOS styrede, i et svagt bagbords drej, lige ned mod den nærmeste i en vinkel på ca. 30 grader.

 

Overstyrmanden fór hen til manøvrepulten, men inden han nåede der hen, ramte ZEUS OKEANOS tankeren PROMISE med et kæmpe brag, efterfulgt af en lang skrigende metallyd, der kunne høres helt inde i Frederikshavns havn. Hun ramte PROMISE forude om bagbord og pløjede med 12 knob igennem yderskroget, ballasttanken og ind i den forreste tank, inden hun lå helt stille. Den sorte olie væltede straks ud af tanken.

 

Kort efter lød der et kæmpebrag fra en eksplosion i forskibet på PROMISE, og flammerne stod nu pludselig himmelhøjt.

Blad anmeldelser:

Tidsskrift "Under Dannebrog"

Anmeldelse: "Havet sletter ikke alle spor!" fra juni nummeret.

 

Søofficer (p) og eks- marinehjemmeværnsfartøjsfører Kurt Lundholm Christoffersen spidder med vanlig ironi de danske politikeres manglende forståelse og indsigt i landets maritime sfære. I paperbacken Havet sletter ikke alle spor belyser forfatteren, hvor galt det kan gå, når politikere og myndigheder trods gentagene advarsler og rapporter vælger som Nelson at sætte kikkerten for det blinde øje og samtidig ikke forstår Murphys lov nr. 7, der siger:" Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige".

 

Hvis man som person har en holdning- kritisk eller positiv - til politikernes og myndighedernes gøren og laden omkring havmiljøproblematikken, er de 188 velskrevne sider god meningsdannende underholdning.

 

CO SEA Fagbladet.

 

Anmeldelse: "Havet sletter ikke alle spor!" juni nummeret 2014

 

Fiktiv historie uhyggeligt tæt på virkeligheden

 

ANMELDELSE Af Michael Madsen, marinespecialist medlem af SK-bestyrelsen

 

Jeg har været ansat i Søværnet i 33 år, de sidste 18 på Søværnets Miljøskibe. Har været med i fire olieforureninger, hvoraf de tre mest kendte er Kadetrenden marts 2001, ”Prestige” i november 2002 og ”Fu Shan Hai” i 2003.

 

Så på den baggrund er bogen ’Havet sletter ikke alle spor’ en bog, som jeg har ventet på med spænding.

 

Lad mig starte med at sige, at den lever fuldt op til mine forventninger. De første sider starter med fakta og baggrundsviden, som er svære at komme uden om, og som skal læses. Derefter starter den fiktive historie, som er så tæt på den virkelige verden, at det må give stof til eftertanke i de forskellige partier, som gang på gang har valgt ikke at gøre noget effektivt ved det danske havmiljø, miljøskibene og personellet om bord.

 

Mange vil så nok mene, at forfatteren er gået ”all in” med historien, men skal man ikke også det? Murphys lov er ganske rammende.

”Alt der kan gå galt, vil gå galt” og ikke mindst ” Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige”

 

 

Marinehjemmeværnstidende. 2014

 

Kunne det virkeligt ske?

 

Kurt “Stoffer” Lundholm er endnu engang barslet med en bog - men denne gang helt anderledes. Marinehjemmeværnet er - som sædvanligt - med i bogen.

 

De læsere, der er vant til Stoffers sprog fra trilogien om Benny bliver ikke skuffet, når de læser bogen “Havet sletter ikke alle spor”, for den er blomstrende, fyldt med maritim slang og næsten ingen går ram forbi, når der i forbifarten slynges en spids kommentar af sted.

 

Men ud over dette er Stoffer her ovre i en helt anden boldgade - og denne gang med et klart fagpolitisk og ganske varmt emne: Risikoen for en større olieforureningskatastrofe i de danske farvande.

 

Bogen er som sådan opdelt i to afsnit: Et fagligt afsnit, der grundigt, men også pædagogisk, sætter læseren ind i olieforureningsberedskabet i Danmark og herunder ansvarsfordeling og ansvarsflugt. Samt et fiktivt afsnit, hvor han beskriver en tænkt hændelse, hvor en bulk-carrier kolliderer med to tankskibe, der gennemfører ship-to-ship transfer af råolie i Aalbæk Bugt og hvordan de forskellige beredskabertakler situationen.

 

Bogen er særligt interessant for Marinehjemmeværnsfolk, idet vi af naturlige årsager er involveret i beredskabet. Fire konkrete MHV-fartøjer er nævnt - herunder både, hvad de kan og hvad de ikke kan. Bl.a. er 900-klassens manglende reduktionsgear omtalt, ligesom det er omtalt, at MHV-fartøjerne hverken er eksplosionssikrede og at der ikke er åndedrætsværn til besætningen. Som sædvanlig skinner Stoffers store respekt for os frivillige igennem, idet vi som næsten de eneste ikke får et hak over tuden.

 

Det, der gør denne bog så særligt er, at Stoffer har gjort en ganske enkelt fantastisk stykke research: Han har læst regler, love, haft kontakt til egne og udenlandske myndigheder, interviewet nøglepersoner. Er man i tvivl, kan man blot kigge kildelisten bag i bogen igennem! Bravo-Zulu Stoffer!

 

Bogen slutter med et politisk efterspil som - nok desværre - er lige så realistisk og sandsynlig som selve hændelsen. Mere skal dog ikke røbes her.

 

Det springende punkt er, om dette er ren fiktion og fri fantasi, eller om der er noget om snakken. At det nuværende beredskab ikke kan magte så store katastrofe afdækkes jo tydeligt i bogen, og at der forefindes berusede skibsførere er jo også set mere end en gang - så svaret på overskriften er - desværre - et JA!

 

Citat fra “Havet sletter ikke alle spor”

 

"Journalisten kiggede på hans distinktioner og sagde: “Jamen hvis du har været skibskaptajn hvordan kan det så være du kun har to snore på?”

 

“Nå dem”, sagde han og kiggede på skulderen, “dem har jeg kun til låns, idet jeg på grund af min alder mistede de oprindelige marinehjemmeværnsdistinktioner, da jeg blev 60 år og i dag kun er det vi kalder “flink menig fartøjsfører”. Det er noget de smarte generaler og oberster i hjemmeværnet har besluttet. De har også, da vi jo gerne skulle gøre os godt i TV, besluttet at vi når der er TV på, skal vi bære disse premierløjtnants distinktioner midlertidigt”. Journalisten rystede på hovedet og sagde: “Ja, man skal som journalist høre meget før ørerne falder af ...”

 

 

Læser anmeldelser:

 

Søren Boesen(Pens. tankskibskaptajn med mange års erfaring fra STS operationer m.m.)

 

Jeg var så heldig at få din bog ( signeret ) af min miljøbeviste datter i fødselsdagsgave.Jeg er imponeret. Den er du sluppet vældig godt om ved. Jeg læste med stor fornøjelse. Tillykke.

Jeg tror ikke at der sidder nogen enkeltpersoner i Danmark med mere viden på området end den du har udtrykt her.

 

Bjarne T. Madsen (erfaring med havmiljø fra marinehjemmeværnet):

 

Jeg har modtaget din bog - OG LÆST DEN. Den BØR give debat - også hos folk, som befinder sig "på de tykke tæpper" og er mere vant til lancier end at tage beslutninger. Den giver at godt billede af, hvad der sker, når det sker - og det gør det.

 

Michael Madsen( 12 års erfaring fra Søværnets miljøskibe):

 

Så har jeg din bog, det tog lidt længere tid end planlagt. Bogen er godt skrevet. Jeg er glad for de Info og fakta som du starter ud med, det gør at menig mand og har en chance for at forstå problemet i det danske havmiljø beredskab. Jeg er især glad for at historien er fiktion, men dog rigtigt tæt på den virkelighed som vi kan komme ud i. Spændende læsning.

 

John Westh de Haas (Baggrund i handelsflåden og Søværnet):

 

Tak for en god og meget spændende bog om et enormt forsømt område der vedrører os alle. Der må sidde en hel del personer i Centraladministrationen, Forsvaret og Folketinget med meget røde ører når de har læst denne bog.

 

Bogen der sætter fokus på mange års forsømmelser overfor materiel anskaffelser og personale sikkerhed. Efter at have læst bogen sidder man tilbage med indtryk af, at hele miljødebatten meget ofte er varm luft.

 

Håber at pressen vil sætte din bog højt på dagsorden!