Søridderne

Denne roman er den første bog i en serie som omhandler handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.

I denne, den første bog følger vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge og Danmark med uddannelsen fra jungmand til skibsfører og senere søofficer af reserven.

Romanen er opbygget omkring skibe forfatteren på et tidspunkt har sejlet med, men med opdigtede navne, inspireret af egne og andre aktuelle hændelser samt genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og ¸øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne.

Romanen omhandler mange farverige personer i henholdsvis handelsflåden, søvænet og marinehjemmeværnet. Persontyper som som i dag, i vores politisk korrekte samfund desvære ikke findes mere.

 

Romanen omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det senere ofte var tilfældet, blev ført som dukker i et dukketeater af talsmæd, fællestillidsmænd og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.

Derfor valgte de af bekvemmeligheds grunde at følge admiralens vise:

”Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på.”

 

Der er skrevet utallige bøger om marinens historie med heltegerninger og søslag, og om hvor dygtige officererne i søværnet var og er, for god markedsføring har altid været et ”must” i firmaet. Derfor har forfatteren i de disse bøger valgt at komme tæt på bl.a. orlogslivet og de morsomme historier som man i søværnet sjældent officielt omtalte, men som gik som vandrehistorier eller kabysrygter.

Det kan falde nogle af de sarte officerer for brystet, men det er gjort af kærlighed til fiskeflåden, handelsflåden, Søværnet og Marinehjemmeværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte til søs og i land.

Uddrag af Søridderne:

 

M/S Sunpolyna 1957 i Yokohama:

 

Da de første væltede ind på værtshuset, hvor der opholdt sig tyve smukke unge piger på mellem 17- 20 år, begyndte de straks at synge på dansk:

”Ingen fra Mærsk Line kommer til Gud, for de ser alt for skidefulde ud”.

En af de norske matroser skyndte sig at fortælle, at de ikke var danske, men norske søfolk, hvorefter en af pigerne, fnisende sagde: ”Skal vi gå på loftet”.

Pludselig opdagede Mama San Harry bagerst i flokken, og for hen og omfavnede ham og sagde: ”Special price for your friends, Harry san”.

Mama San beordrede hurtigt en velkomst drink frem. Det var varmt Sake (risbrændevin). Hun hævede sit glas og sagde: ”Campai”.

Benny kiggede rundt i lokalet, der var et simpelt, men hyggeligt lokale med en bar, borde og stole og et billede af kejseren. Henne ved baren hang der forskellige souvenirs og postkort fra skibene med både japansk og engelsk tekst, blandt andet ét der fangede Bennys interesse. Han gik hen og studerede det. Teksten sagde:

Japanes Maiden's Lament.

Me no likee English sailor

When Yankee sailor come ashore

English sailor plenty money

Yankee sailor plenty more

Yankee Sailor call me ducky darling

English sailor call me Japanese whore

Yankee sailor only shag for short time

English sailor shag for evermore.

 

 

Sømanden.

Sømænd kan findes til rors, på dækket, i køjen, på bordeller, i havneknejper.

Berusede og ofte med en kvinde på skødet, men altid i heftig diskussion.

Han mangler næsten altid penge til næste barbesøg.

Han bryder sig ikke om maskinfolk og tørlagte skibe,

og han brokker sig konstant over skibskosten, uanset,

om der bliver disket op med brotsjøsild eller 15 slags pålæg.

Han regner rederen og hovmesteren for notoriske svindlere og blodsugere.

Han føler sig konstant misforstået og ofte uskyldig anklaget.

Hans højeste ønske er at blive bryggeriejer

eller få sin egen bar på havnefronten i Bangkok.

Han længes altid hjem, og når den første spænding

og ophidselse har lagt sig,efter at være kommet hjem er det første,han spørger om:

„Har vi noget øl”.

 

 

 

Ombord på Willemoes 4.maj 1965:

"Efter aftenskafningen fik Salong Elefanten messegasten til sætte lys i koøjerne så, som han sagde:” Så kan de nazisvin se at vi fejrer deres nederlag den 4.maj.”

Chefen der ikke var helt tryg ved det, sagde:” Er det nu også klogt – det er jo noget af en provokation, og det er jo ikke sikkert der er nogen ombord fra den tid.”

Salong Elefanten der havde en fortid som frihedskæmper, og ifølge ham selv havde lavet flere likvideringer, sagde:” Jamen det gør man jo også i alle de små hjem i Danmark i aften.”

Der blev ikke talt mere om den sag og lidt senere gik Salong Elefanten fra borde – han havde en aftale med nogle kolleger på TRITON.

Senere på aftenen, da Benny var oppe at tjekke trosserne, hørte han pludselig nogen diskussion og råb på både dansk og tysk inde på kajen og han kunne nu høre, at det var 1.førstemester der var oppe at skændes med en tysker. Benny sendte en vagtmand hen på SHEER for at se hvad der skete.

Han kom tilbage med det samme og sagde med vantroen lysende ud af øjnene:” Det- det er 1.førstemester der oppe og slås.”

”Hurtigt hent NK – jeg går der over og ser om jeg kan skille dem ad.”

Da Benny kom hen på SHEER`s sidedæk kunne han, lige neden for landgangen, se to lettere korpulente officer stående og bokse til hinanden alt imedens skældsordene på tysk flød lystigt imellem dem.

Pludselig for Salong Elefanten på den tyske officer og de væltede begge ned på betonkajen. Kasket og handsker fløj hen ad kajen og de rullede rundt medens de slog løs på hinanden.

Benny for ned på kajen og trak i Salong Elefanten – kun med det resultat, at han slog ud efter ham så han satte sig på bagen.

Nu kom NK og OPO til og med fælles hjælp fik de to gamle fjolser skilt af, og NK styrede Salong Elefanten op af landgangen over i eget skib.

1.mester, der ellers var meget forfængelig og altid gik ulastelig klædt, lignede en hest der havde været ild i. Han havde hudafskrabninger i ansigtet, slipset var knytte helt ind i en lille knude, alle knapperne på uniformen var revet af og det ene ærme var rykket halvt af.

Nede i messen fortalte 1.mester at han havde mødt SHEER`s NK på kajen. Han havde på tysk bebrejdet, at vi provokerende havde tændt lys i koøjerne. Det ene ord havde taget det andet og 1.mester havde så vidt han huskede, også kommet til at kalde tyskeren for nazisvin. Noget der fik ham til at starte slagsmålet.

Chefen hørte lamslået på Salong Elefanten, og sagde så:

I morgen tidlig går du over og siger undskyld til deres NK, og jeg går op til deres chef og beklager det hele, og siger at det skyldes beruselse.”

”Det gør jeg ikke,” sagde Salong Elefanten.

”Jo det gør du – for ellers er du på et fly hjem i morgen, hvor du kan melde dig til Søværnskommandoens auditør, men gå nu til køjs og sov den ud – så kigger du ind til mig i morgen kl.0900.”

 

Læseranmeldelser:

Hanne Gunggard Øgaard Pedersen og Niels Gungaard :

Har netop læst begge dine bøger "Søridderne" og "Mytteriet".Det er to velskrevne bøger.

Mht. "Søridderne", så er det en velskrevet og hummoristisk bog om denne "fiktive" sømand og hans oplevelser.

Det vækker mange minder fra vores tid til søs og de specielle personligheder, som vi gennem tiden har mødt.

Bogen gav stof til mange muntre samtaler om vores oplevelser til søs, både derhjemme og ombord på mit nuværende skib."

Mytteriet" har vi også kun rosende ord til overs for, historierne fra Fanø Navigationsskole var særdeles morsomme og gav blandt mine nuværende kolleger igen anledning til mange andre historier fra vore tid på navigations- og maskinmesterskole. Ja hele bogen var en fornøjelse at læse. Vi glæder os rigtigt meget til "Cirkus Marinen" som udkommer i nær fremtid.

 

Bo Jensen:

En fantastisk bog, skrevet med speciel "Stoffer lune", klart anbefalelsesværdig.

 

Børge Smith:

Er næsten færdig med Søridderne, en god bog - jeg kan vældig godt li den måde du skriver på!

 

Carsten Arno Majlund:

Har lige læst din bog søridderne, det er længe siden jeg har hygget mig så meget.

 

Jonna Oesen:

Læseværdig og tankevækkende = skidesjov!

 

Jens Hedegaard Kristensen:.

Jeg er lige blevet færdig med Søridderne. Herlig læsning. Jeg morede mig kosteligt. Selvfølgelig fordi jeg har sejlet lige i dit kølvand med få års forsinkelse, men verdenen nåede ikke at gå at lave på de få år. Jeg bruger som regel Vietnam Krigen som skillelinje på hvornår verdenen gik af lave. For søfolk i hvert fald.

 

Leif Hermansen:

Så har jeg læst SØRIDDERNE, jeg syntes den var fantastisk godt skrevet, nok fordi jeg levede mig ind i den, og så billederne for mig.

Og nu går jeg igang med "Mytteriet". Må se om jeg får ligeså meget ad af den.

 

Knud Kjergaard:

"Galeasen Lilli, herligt billede fra en super herlig og anbefalelsesværdig bog, SØRIDDERNE.

 

H.C. Andersen:

Har sejlet med Springern, Delfinen og Spækhuggeren og og er ved at læse din bog SØRIDDERNE. Den er i mine øjne en fantastisk bog - glæder mig til at læse de to næste.