Forlagets bøger og anmeldelser

Der er gennem årene skrevet mange bøger om min fødeby Skagen, hvor solen, ifølge Skagens berømte digter Holger Drachmann, aldrig går ned. Der er skrevet om

den historie,  den hårdføre befolkning, og redningsmænd som Lars Kruse, men ikke om de fiskere og redningsmænd som senere blev kendt skagboheltene fra Helgoland.

     Derfor omhandler denne skønlitterære krønike de drenge fra Skagen og Vendsyssel, der med en nødtørftig maritim militæruddannelse, blev kastet ind i krigen i 1864, efter, at de preussiske og østrigske tropper var gået over Ejderen, og hurtigt tvang danskerne nordpå i blodige slag.

Det var igen en unødvendig krig, der med hovedet under armen, blev startet af en nytiltrådt konge, og det nye danske demokrati, med uerfarne og historieløse politikere. De vedtog den 18.november 1863 Novemberforfatningen i et forsøg på knytte Slesvig tætter til kongeriget. Det  var et brud på  den internationale aftale - London- protokollen af 1852, der havde en bestemmelse om, at Slesvig ikke måtte knyttes tættere til Danmark. Regeringens holdning, var støttet af en naiv nationalliberal bevægelse, som ofte blev fremført af blandt andet avisen Fædrelandets redaktør, Carl Ploug, m.fl.

Stå aldrig til søs! af Kurt Lundholm, er nummer tre i  Søridder serien der efterfølger Søridderne og Cirkus Marinen. Den kan læses selvstændigt eller i forbindelse med de to første bøger i serien. Nøgleromanerne er opbygget omkring kendte skibe, tjenesteder i  de tre værn, marinehjemmeværnet, havne og myndigheder.

Stå aldrig til søs dækker over perioden 1979 til 2006 hvor Benny arbejde sammen med de tre værn, marinehjemmeværnet og civile og offentlige myndigheder i havnene i Danmark og udlandet.

Den omhandler morsomme historier om farverige personer i en periode hvor den kolde krig blev varmet op til situationen i dag med andre kendte trusler og opgaver. Forfatteren har igen valgt at komme tæt på nogle af de ufortalte historier i de tre værn med udgangspunkt i admiralens vise der blandt andet siger:" Stå aldrig til søs! Lad de andre stå- I får stribevis af kors og bånd og stjerner på!


Udpluk af enkelte af de mange anmeldelser:

Anders S. Østergård: Dine bøger har givet mig den bedste jul i lange tider. Er netop nu den 15 januar blevet færdig med at læse mine julegaver(første gang) Som jeg sagde til en kendt sangerinde "jeg troede jeg vidste det meste om Jazz", sådan havde jeg det også med at sejle til søs, men jeg må erkende, at jeg stadig kan suge viden til mig. Tak fordi du har skrevet og udgivet disse bøger, hvor der er plads til både humor og uhyggelig alvor. 

Cirkus Marinen af Kurt Lundholm, er nummer to i en triologi, der efterfølger romanen Søridderne. Den kan læses selvstændigt eller i forbindelse med den første bog i serien. Nøgleromanerne er opbygget omkring kendte skibe og    tjenesteder i søværnet og marinehjemmeværnet.     

Cirkus Marinen dækker perioden fra 1966 til 1979 hvor søofficeren Benny under den  kolde krig oplever de mange farverige personer i søværnet og marinehjemmeværnet i den ene spændende tjeneste efter den anden. Den omhandler mange morsomme historier fra en tid med store forandringer, hvor søværnet  langsomt blev bygget op til en moderne flåde. Forfatteren har i bogen valgt at komme tæt på nogle af de ufortalte historier der i søværnet  gik som kabysrygter eller vandrehistorier. Noget, der kan falde de få sarte officerer uden humoristisk sans, for brystet. Til dem, er der kun at sige: "You shouldn't have joined the navy if you can't take a joke"    


Udpluk af en enkelt af de mange anmeldelser:

Pensioneret MP er Steen Jørgensen: Nu har jeg læst de to første bøger i denne serie og er i gang med den sidste. Hold Kæ.. hvor er det svært at lægge den fra sig og hvor er der mange sjove episoder, man kan nikke genkendende til. Kan kun anbefales.

Søridderne er en roman om drengen Bennys liv til søs i fiskeflåden, handelsflåden og Søværnet fra fiskerdreng til søofficer. Bogen er bygget op omkring skibe og tjenesteder som forfatteren har gjort tjeneste i, og ved. Den kommer rundt i hele verden samt herhjemme i byer som Skagen, Frederikshavn, Fredericia,Aalborg, Århus,København,Køge,Rønne, Esbjerg,Hirtshals, Havneby på Rømø, Svenborg m.fl.

Bogen omhandler mange farverige personer som desværre ikke findes mere i vores alt for korrekte samfund.

Den omhandler også en periode i Søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke, som det senere i stigende grad  blev tilfældet, blev ført som marinonetter af politikere og fagforeningsbosser. Noget der ofte fik dem til at følge admiralens vise:

" Da mine egne tanker var så få og små, så endte jeg med kors og bånd og stjerne på".


Udpluk af en af de mange anmeldelser:

Skibsfører Niels Gungaard :Har netop læst begge dine bøger "Søridderne" og "Mytteriet".Det er to velskrevne bøger.Mht. "Søridderne", så er det en velskrevet og humoristisk bog om denne "fiktive" sømand og hans oplevelser.

 

Løgn og manipulation i Forsvarskommandoen er ikke nogen ny foreteelse, idet

man allerede i 1980´erne havde et motto der var Stalin værdigt, nemlig:

 

"Vi begår aldrig fejl. og skulle vi undtagelsesvis gøre det.indrømmer vi det aldrig"

 

"Mytteriet" omhandler løgn og manipulation hos flådens chefer omkring et tabulagt emne som sikkerhed til søs, alkoholisme, og en situation der på grund af en inkompetent eskadrechef, nemt kunne have udviklet sig til mytteri i et af flådens skibe i det stormombruste Nord Atlanten. Dette blev afværget af en dygtig besætning som i tre måneder måtte kæmpe med en alkoholiseret skibschef og en eskadreledelse der satte principper, normer og traditioner over sikkerhed til søs og hjælp til en alkoholiseret skibschef.

Den kultur ser desværre ikke ud til at have ændret sig!


En af de mange anmeldelser:

Arne Jacobsen: Mange ting er sket udenom Admiralitetet og har alligevel fundet plads i vore hjerter og erindringer. Tak for at du har gjort det muligt via dine bøger at få lidt mere at vide om netop disse slet skjulte historier. Bliv ved sømand.

 Skagens øge-kæle og tilnavne er ofte nævnt sporadisk i den omfattende litteratur der er skrevet om Skagen, men ingen har mig bekendt forsøgt at samle noget med bagrundende for disse navnes oprindelse, samt de ofte morsomme historierne der lå bag. 

  Alle personer i bogen eksisterer eller har eksisteret, men forfatteren har af respekt for personerne og lovgivningen i denne nøgleroman og opslagsværk, valgt kun omtale øge, kæle eller tilnavnet, titlerne og historierne bag navnet, -enkelte steder krydret med egne oplevelser, historier fra mine udgivne bøger og genfortalte historier.

  Disse øge-, kæle-, og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Skagen-særlig på havnen, altid har været udpræget.

  Materialet til bogen er indsamlet med hjælp af Skagen Lokalhistoriske Forening, mange hundrede facebook brugere med tilknytning til Skagen, og en masse dejlige menneskers henvendelser, for hvem det var vigtigt, at dette stykke af Skagens kulturhistorie ikke gik tabt.




En krønike om spritsmugleriets kulturhistorie i Nordjylland, som dengang var en folkesport og vendelboernes, vej til ros, magt og lettjente penge i forbudstiden.

  Vendsyssel er siden 1800 tallet blevet kaldt området Nord for lov og ret, men titlen som Nordens største smuglerrede fik vi først i 1926 i en stort opsat artikel, der under titlen Smuglerliv i Norden, udnævner Frederikshavn til nordens største smuglerrede.

   Bogen er inspireret af virkelige hændelser omtalt i datidens aviser m.m. og omhandler spritsmuglerne til søs, og deres bagmænd og medhjælpere på land, der i perioden 1918 til 1960, fra Frederikshavn, Sæby, Skagen og Læsø smuglede sprit til det tørstende folk i Danmark, Sverige, og ikke mindst Norge, hvor tørsten var stor.

  Titlen stammer fra en stort opsat artikel i 1926, der under titlen Smuglerliv i Norden, udnævner Frederikshavn til nordens største smuglerreder. Bogen er en krønike om spritsmuglerne til søs, og deres bagmænd og medhjælpere på land, der i perioden 1918 til 1960 smuglede sprit til det tørstende folk i Danmark, Sverige, og ikke mindst Norge, hvor tørsten var stor.    

  I bogen nævnes også, den kendte spritsmugler Ernst Bremer med nye historier, fortalt af nordiske journalister, forfattere og myndighedspersoner. Bogen sætter fokus på den hykleriske holdning i Danmark, der i perioden 1918-1960érne kom til udtryk når man nævnte spritsmugling i forbudstiden. Her ville ingen vedkende, at de i forbudstiden havde tjent styrtende med penge på denne beskæftigelse.


Udpluk af en af de mange anmelser:

Mikkel Nielsen Historiefortæller i Sæby: 

Har læst din bog "Frederikshavn en smuglerede", og den kan varmt anbefales. Det var en rigtig farce, der gav stor underholdning, når "Spritkongen" og Bergstedt havde deres mange dueller, der ikke blot fandt sted i Retfærdigheden men også i mange af landets aviser.


Anmeldelse  af

Henrik Gjøde Nielsen Direktør, forskningschef/CEO, CRO Nordjyllands Kystmuseum.


Normalt ville man ikke anmelde skønlitteratur i et fagtidsskrift som Zise. Når vi gør en undtagelse her skyldes det dels bogens emne, og dels dens kilder og metode, som faktisk placerer Kurt Lundholms bog Frederikshavn. En smuglerrede et sted mellem fakta og fiktion. Forfatteren anfører selv, at bogens personer og fartøjer er hentet fra forskellige historiske kilder, men at nogle af handlingerne er fiktive, men inspireret af virkelige personer. Bogen er, anføres det, en romantiseret krønike om spritsmuglerne til søs, deres bagmænd og medhjælpere på land; folk, der i Vendsyssel i perioden 1918-1960 smuglede vin og sprit til Danmark, Norge og Sverige. Bogen sætter også fokus på den hykleriske holdning i Danmark, der kom til udtryk i perioden. Og så er den i øvrigt er dedikeret til forfatterens bedstefar, som blandt meget andet var spritsmugler, hvilket han kun nødigt talte om.

Således beredt går det over stok og sten, bl.a. med beretninger om den herostratisk berømte (eller berygtede) storsmugler Ernst Bremer og Herthas flak, hvor »lagerskibene« i internationalt farvand kunne være i fred for toldvæsenet og de våde varer omlades og udskibes til de tørstende folk i Danmark, Norge og Sverige, og mens teksten bevæger sig ud og ind i historie og fiktion, er bogen forsynet med autentiske fotografier af steder, fartøjer osv. For de læsere i det nordligste Vendsyssel, der har erindringer om tiden, er der i en vis ud strækning tale om en nøgleroman, eller i hvert fald en fortælling om virkelige mennesker og til dels begivenheder, mens der for andre læsere er tale om et detaljeret indblik i en verden, som man ellers i almindelighed ikke har adgang til. Mange var involveret i smuglerierne, også prominente borgere, hvilket på et tidspunkt fik præsten i Skagen til i en prædiken at nævne, at det ikke altid var Guds bedste børn, der sad på de forreste rækker.

Kurt Lundholms bog vil ikke komme til at optræde i de toldhistoriske litteraturoversigter, og det er heller ikke hensigten. Bogen gør det, som forfatteren ønsker: Nemlig at give et tidsbillede og et indblik i en verden, som på den ene side principielt bestod af forbrydere, høje såvel som lave, og som på den anden side ofte er omgærdet af et vist romantisk skær, der bunder sig i opfattelsen af, at smugling jo ikke er en »rigtig« forbrydelse, men dybest set en beskæftigelse, som er om ikke ærværdig så dog forståelig. Måske især i bogens område. Som bekendt, og som det anføres, har (eller vi må hellere sige havde i gamle dage) vendelboerne den opfattelse, at der er langt til Gud i himlen, men længere til København.

 Det er værd at bruge noget læsetid sammen med Kurt Lundholms bog, hvis handling udspiller sig i den del af landet, hvor moms og skat aldrig rigtigt har slået igennem. Efter sigende.

Richard banden omhandler en periode i Skagen ved afslutningen, og kort efter 2.verdenskrig , hvor det ikke var en videnskab at få, og opdrage børn, og hvor børnehaver, ungdomskonsulenter, mentor, curling børn, dampbørn, utilpasede unge og besættere m.m. var ukendte begreber -nemlig i peroden da bedstefar var dreng.

Her var de unge ofte overladt til sig selv og deres fantasi og kreativitet med hensyn til at få tiden til at gå indtil mor og/eller far kom hjem fra arbejde.

Her kunne de lege og udleve deres drømme og fantasier uden overvågning af pædagoger og forældre. Det gjorde dem til hele mennesker der ikke senere i livet havde behov for kanindræberkurser og lignende.

Som oftest gik moderen dengang hjemme og forestod den strenge opdragelse medens faderen var på havet som fisker.

Denne nøgleroman, hvor alle personer og skibe er fiktive, har til formål at belyse, utilslørede sandheden om vores  misrøgtede olieforureningsberedskab, og belyse hvor galt det kan gå, når politikere og myndigheder som bl.a. forsvaret, trods gentagne advarsler og rapporter, vælger som Nelson ved slaget på reden, at sætte kikkerten for det blinde øje, og samtidig ikke forstår Murphys lov nr. 7, der siger:

”Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige”.

Opgaven var klart formuleret:                                                                                               

"at udbygge/vedligeholde bekæmpelsesmateriellet til/på et effektivitetsniveau, hvor beredskabet vil kunne imødegå middelstore olieudslip (i størrelsesordenen 10.000 tons) i danske og tilstødende farvande samt farvandet ved Grønland med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at begrænse skaderne på det omgivende miljø og med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at nedbringe de omkostninger, der måtte blive nødvendige for at bringe miljøet tilbage til sin oprindelige tilstand.


Denne opfølges af bogen forneden: KRISELANDET

En ny nøgleroman og opslagsværk over Øge, kæle og tilnavne i Søværnet med de morsomme historier bag øgenavnene.

Da forfatteren i efterkrigsårene voksede op i Skagen havde stort set alle et øgenavn, og da han efter navigations-uddannelse blev shanghajet til Søværnet, var det samme tilfældet her. Og da særlig, de festlige historierne bag øge-kæle- og tilnavnene, altid har fascineret ham, begyndte han i 2016 på to bøger, Øgenavne i Søværnet og Øgenavne i Skagen. Den første bog Øgenavne i Søværnet udgives nu og den anden ultimo 2018.

I Søværnet, Søetaten, Flåden, Marinen, Den Kongelige Marine har man givet personer øgenavne, som denne bog omhandler siden Søværnets oprettelse den 10. august 1510. Man gav øgenavne til personer skibe, titler og tjenesteder m.m. Udover øgenavne havde man også i Søværnet tilnavne, som foruden skibsnummer blev brugt af befalingsmænd overfor menige gaster. Det kunne være navnet på den by, vedkommende kom fra, f.eks. Hvide Sande, eller dennes profession, f.eks. fisker.


Udpluk af en af de mange anmeldelser:

Kommandørkaptajn Knud Leimand: Jeg læser med interesse Kurts erindringer fra Søværnet. Især dem fra Nordatlanten. Og jeg kan forsikre dig, at de er valide (kunne have skrevet dem selv) og skrevet med kærlighed til det gamle værn.

Romanen beskriver Danmarks alvorlige sikkerhedspolitiske og beredskabsmæssige sårbarheder i en tid præget af global ustabilitet og hybrid krigsførelse. Forfatteren retter hård kritik mod skiftende danske regeringers håndtering af olieforureningsberedskabet, forsvaret, efterretningstjenesterne og kriseberedskabet især med fokus på inkompetence, politiske skandaler og tillidsbrud med internationale allierede som USA og NATO.
Forsvaret beskrives som misligholdt, nedslidt, underfinansieret og præget af elendig personaleledelse og deraf mandskabsmangel. En dysfunktionel organisation og svigtende beredskabsplaner.
Grønland og Arktis nævnes som særligt sårbare områder, hvor Danmark ifølge forfatteren har svigtet sine forpligtelser, hvilket nu fører til amerikanske krav om større kontrol.
Romanen varsler, at Danmark fremstår som et svagt led i NATO og potentielt mål for destabilisering i en ny, barsk verdensorden.


Køb bogen

Bog pris kr. 95,95

E-bog søg på nettet.

Fakta om bogen:

Type: Hæftet med farvebilleder

ISBN nr.978-87-996563-8-7

Udgivet:18.August 2017

Udgave: 1.Udgave

Sider:176



Brugte maritime bøger der er som nye.              

*Flåden gennem 450 år   

*Søværnet under den kolde krig

*Mellem kyst og krig 

*Sænk skibene

*Østersøflåden fra Peter 1 til i dag (På russisk)